Green Glow

219,00 DKK /pr. fl.

Spændende naturvin fra vinhuset Supernatural. Det er en skindfermenteret Sauvignon Blanc-vin fremstillet på druer fra en nordvendt mark i distriktet Tuki Tuki Hills i Hawke’s Bay på Nordøen. Marken har været økologisk dyrket siden 1989, men stokkene er ca. 12 år gamle.

Enkelte steder på marken er hældningsprocenten helt op til 30 grader, og jordbunden er kendetegnet ved en komposition af mergel- og lerholdig jord med vulkansk karakter. Disse egenskaber er ganske unikke for New Zealand, hvor langt de fleste marker, faktisk helt op til 92%, er beliggende i fladland. Klimaet minder om det, man finder i Bordeaux, men er noget køligere, hvorfor Sauvignon herfra er noget friskere, crisp og virbrerende. Green Glow lander rent stilmæssigt mellem Bordeaux, Loire og New Zealand, hvilket gør den til en ret særegen vin, der dog hele tiden er et præcist udtryk for terroiret.

Druerne høstes ved håndkraft fra øst mod vest, hvorefter fermentering på skindet finder sted i 2-3 uger. Herefter foretages et blidt pres, og vinen hviler på fingæren frem til tapning på flaske. Undervejs i processen tilsættes hverken sulfitter, gær eller andre tilsætningsstoffer, og vinen bliver i realiteten kun udsat for et absolut minimum af menneskelig intervenering, inden den kommer på flaske; og det er en ultralet filtrering!

I glasset præsenterer den en mørk gylden farve, og en indsmigrende næse med noter af fyrretræ og citrongræs, og nogle mere delikate hints af lavendel, viol og lanolin. I munden er den frisk, rensende, og udviser stor intensitet, fylde og længde. Et fremragende glas.

Der er tale om en meget begrænset produktion, og vi får kun meget få flasker til Danmark årligt. Derfor skal man være hurtigt ude, hvis man ønsker at lægge sin hånd på denne vin.

Bør nydes ved 13-14°.

Jancis Robinson om 2014:
“Skin fermented and crown capped – definitely out of the ordinary. From a hillside vineyard long farmed organically for which proximity to Te Mata Coleraine is claimed. This could hardly be more different from most NZ Sauvignon Blanc. Two weeks on the skins, no residual sugar but it tastes almost sweet because the acidity is relatively low. Precise and crystal clear. Some green vegy character. Relatively low acid but with great breadth and interest. Masses of fun. Not overpriced and chock full of character.”

Druesammensætning: 100% Sauvignon Blanc.

Lagring: Ståltank og flaske.

Distrikt: Tuki Tuki Hills (Hawke’s Bay), New Zealand.

Alkohol: 13,40%.

Årlig produktion: ca. 1.620 flasker.

Packaging: Leveres i 6 stk. karton.

Sælges i kasser af 6

Produktbilleder er vejledende. Flaske og etiket kan variere mellem årgange. Det er produktteksten som angiver den vin der leveres.

Varenummer (SKU): DIST2013GG Varekategorier: , , Tags: ,