Pacific Potion

119,00 DKK /pr. fl.

“Pacific Potion” er en økologisk Sauvignon Blanc der vinificeres med minimal intervention.

Vinen fremstilles ud fra en respekt til terroir og frugt med fokus på renhed og med afsæt i håndværkstraditionener fra den gamle verden.

De friskhøstede druer udblødes i 6 timer på ståltank før nænsomt pres, hvorefter vinen hviler natten over ved 15º, inden det tunge sediment fjernes, eller rettere mosten fjernes fra bærmen (racking), og gæring startes op. Efter alkoholisk fermentation, hviler vinen på ståltank i 3 måneder med jævnlig batonage, før vinen flaskes med minimalt sulfit og uden filtrering.

Vinen har et crisp, tørt udtryk med en god mineralitet. Frugten har noter af passion, fersken, blomster og lidt vanlije. Aroma-intensiteten er skruet en anelse ned i forhold til typisk New Zealand Sauvignon Blanc, som eksempelvis fra Marlborough, hvor der virkelig er smæk på parfumen. Her er udtrykket mere diskret og mineralsk, hvilket giver en enormt frisk og rank stil. I munden inviterer indledende grapefrugt, netmelon og fersken, mens en skarp syre skaber liv og præcision.

Lidt kækt kunne man beskrive denne vin smagsmæssigt som New Zealand møder Chablis i et og samme glas!

Vi anbefaler en serveringstemperatur på ca. 8-10°. Den er ideel til terrassen en varm solskinsdag, som aperitif, til retter med fx fersk fisk, fiske-carpaccio, skaldyr, spæde salater.

Druesammensætning: 100% Sauvignon Blanc.

Vinifikation: Ståltank.

Distrikt: Tuki Tuki Hills, Hawke’s Bay (New Zealand)

Alkohol: 11,6%.

Packaging: Leveres i 12 stk. karton.

Sælges i kasser af 6

Produktbilleder er vejledende. Flaske og etiket kan variere mellem årgange. Det er produktteksten som angiver den vin der leveres.

Varenummer (SKU): DISTPACPOT Varekategorier: , , Tag: