Bolgheri Superiore “Levia Gravia”

359,00 DKK /pr. fl.

Virkelig kraftfuld super toscaner fremstillet overvejende på Cabernet-druer, dyrket på markerne Caccia al Piano, Le Grottine og San Biagio beliggende i 80 til 150 meter over havet. Markerne grænser op til naboerne Tenuta San Guido (Sassicaia) og Tenuta dell’Ornellaia’s Masseto-mark, hvorfor såvel jordbund som klimatiske forhold ret beset er identiske.

Efter en grundig drueselektering, hvor kun de fineste klaser afstilkes og presses, gærer vinen i 18-25 dage i rustfri ståltanke, inden den henlægges på 225 liters barriques i ca. 24 måneder, hvorefter den hviler ca. 12 måneder på flaske, inden den frigives til salg.

Levia Gravia fremstår i glasset med en dyb, dyb mørk farve, nærmest sort som blæk. I næsen fornemmer man en nuanceret krydret duft, hvor særligt noter af mørke sødmefulde kirsebær, solbær, røg, mokka og chokolade er tydelige. I munden opleves vinen ekstremt tæt, nærmest helt ekstrakt-agtig, men samtidig meget blød og harmonisk. Trods en utrolig power og en høj alkoholprocent på hele 15,5%, så er vinen bundet harmonisk sammen, så kraften balanceres af elegance og struktur.

Vinen er oplagt til kraftige kødretter, fx bøffer som T-bones eller lignende, men er samtidig ganske fremragende som relax- eller meditationsvin.

Vinen kan henlægges 10-15 år fra frigivelsesåret.

92 points i Wine Spectator.

Vinanmelder Søren Frank i Berlingske:
“Særdeles typisk Bolgheri-vin med meget mørk tæt og svesket blåbær-solbær frugt suppleret med masser af egetræ og kærnemælk i næsten spansk stil. Kraftfuld og tannisk i munden – en rigtig bøfvin.”

Druesammensætning: 65 % Cabernet Sauvignon, Merlot 25% og 10% Petit Verdot.

Lagring: ca. 24 måneder på nye barriques af Allier og Troncais, 12 måneder på flaske.

Distrikt: Bolgheri, Toscana.

Alkohol: 15,5%.

Packaging: Leveres i 6 stk. trækasse.

Sælges i kasser af 6

Produktbilleder er vejledende. Flaske og etiket kan variere mellem årgange. Det er produktteksten som angiver den vin der leveres.

Varenummer (SKU): DIST03-00009A Varekategorier: , , Tag: