Pommard “Petit Noizon Cuvée Valentin”

499,00 DKK /pr. fl.

“Petit Noizons” ligger nord for byen Pommard med vestvendte skråninger og kommuneappellation. Denne vin har fået tilnavnet “Cuvee Valentin” efter vinhuset Rossignol-Fevriers nuværende ejers søn, Valentin. Han er selv på vej ind i vinbranchen og bliver husets 6. generaion.

Pommard er kendt for rødvine på Pinot Noir i en forholdsvis kraftig stil. Trods den geografiske placering tæt på Volnay, som giver lyse, lette vine, finder man på denne side af kommunegrænsen mørke, berusende og taninrige vine. Dette skyldes en jordbund, som med sit rødmossede, jernholdige præg giver helt andre forhold end kalkrige Volnay.

“Petit Noizons Cuvee Valentin” præsenterer sig med flot rubinrød farve i glasset og i næsen, træder mørke, røde bær frem. I munden mærker man tydeligt den karakteristiske saftighed og elegance fra Rossignol-Fevrier sammen med en mere afdæmpet syre og forholdsvis kraftige tanniner. Dette er en vin som tåler stærkt modspil i maden, og som med fordel kan lagres nogle år før servering.

Rossignol-Fevrier har eksisteret siden 1920’erne og drives i dag af femte generation i familien. Vinhuset benytter biodynamiske principper i markerne og er økologisk certificeret. De vægter autencitet og bæredygtighed i produktionen, som kommer til udtryk i vine med finesse og elegance.

Vinen bør serveres med 16-18°.

Druesammensætning: 100% Pinot Noir.

Lagring: Barriques og flaske.

Distrikt: Côte de Beaune, Bourgogne.

Alkohol: 13%

Sælges i kasser af 6

Produktbilleder er vejledende. Flaske og etiket kan variere mellem årgange. Det er produktteksten som angiver den vin der leveres.

Varenummer (SKU): DISTRFPOM16 Kategorier: , , Tag: